Medvirkende i De Frigjorte

Kan én dansk film forene både arbejderhumor, ægteskabelige gnister og et uforglemmeligt hold af skuespillere - fra folkekære Erik Clausen til hele Danmarks gavflab Kim Larsen? Svaret er et rungende ja. I De frigjorte (1993) møder vi smeden Viggo, hans stædige hustru Oda og en farverig parade af karakterer, der tilsammen skaber et stykke filmhistorie, som stadig får os til at grine, tænke - og måske fælde en lille tåre.

Men hvad er det egentlig, der gør castet så særligt? Hvorfor passer netop Leif Sylvesters livskloge charme som Iversen og Anne Marie Helgers fandenivoldske energi som Karen perfekt ind i Clausen-universets blanding af komedie og socialrealisme? Og hvordan endte Kim Larsen med at dukke op som den legendariske Sinke?

I denne artikel dykker vi ned i tre centrale spor:

• Medvirkende i De frigjorte: en rolle for rolle-gennemgang af hele ensemblet - fra hovedroller til de mindste cameos.
• Bag om produktionen: nøglefakta om instruktør, produktionsselskaber og andre fun facts, der kaster lys over filmens tilblivelse.
• Temaer og handling: et hurtigt, men skarpt blik på de emner, der driver historien fremad og giver filmen sit særlige toneleje.

Sæt dig godt til rette - måske med en kop polsk kaffe ved siden af - og lad os sammen gå på opdagelse i de mennesker, der gjorde De frigjorte til et stykke dansk filmkultur, du ikke vil gå glip af.

Medvirkende i De frigjorte: fra Erik Clausen til Kim Larsen

Det er svært at forestille sig De frigjorte uden den særegne blanding af folkelig kant, musikalsk charme og rå humor, som filmens ensemble leverer. Castingen afspejler instruktør Erik Clausens ønske om at lade virkelighedens stemmer - fra arbejderklassens værksted til Københavns værtshuse - fortælle historien. Resultatet er et hold af skuespillere og kunstnere, der både kan bære det komiske og det tragiske.

Hovedrollerne: Et ægtepar på kanten

Erik Clausen (Viggo) er ikke blot instruktør men også filmens hjerte. Hans Viggo er håndfast smed, der med samme lethed uddeler sarkasme som varme smil. Clausen spiller på en troværdig blanding af selvsikkerhed og sårbarhed, som får publikum til både at grine og krumme tæer.
Helle Ryslinge (Oda) - kendt for sine egne satiriske film - tilfører Oda en tør, næsten dokumentarisk realisme. Hun er rodfæstet i de ugeblads­drømme, Viggo ikke forstår, og parrets gnister driver fortællingen fremad. Kontrasten mellem Clausens bramfrie fysik og Ryslinges stille stædighed forankrer filmens tone i hverdagens både rørende og komiske brydninger.

De bærende biroller: Humor, bid og social satire

Leif Sylvester (Iversen) - en anden multikunstner med gadens puls - leverer grovkornet charme som Viggos kollega. Hans Iversen er et spejl for Viggos egne værdier og tilføjer rå satire om dansk mandskultur.
Anne Marie Helger (Karen) skruer op for farverig fandenivoldskhed som Oda-veninden, der konstant sprænger sociale normer. Helgers karnevalske energi forløser filmens mere absurde side og gør overgangene mellem grin og alvor næsten umærkelige.

Fra bjarne liller til kim larsen: Cameos med karakter

Bjarne Liller (Snedker) bringer sin visesyngende lune ind i en kort men mindeværdig rolle som den alt for afslappede håndværker, der får værkstedet til at dirre af hygge.
Lene Brøndum (Fru Sørensen) giver klassebevidst myndighed til rollens småborgerske bekymringer, mens hun holder Viggo og Oda op på overlappende forpligtelser.
Og så kommer Kim Larsen (Sinke) drivende ind fra siden - bogstaveligt talt som en dagdriver - og sætter lyd på filmens gadekultur. Hans cameo føjer musikalsk nostalgi og proletar-poesi til den i forvejen brogede palet.

Hvorfor virker castingen?

Filmen balancerer konstant mellem socialrealisme og gakket komedie. Ved at samle et hold, der både tæller uddannede skuespillere, musikere og gadekunstnere, sikrer Clausen, at figurerne føles levede. Publikum genkender typerne fra arbejdspladsen, villavejen - og fra plakaten på teenageværelset (Larsen). Den ujævne blanding skaber netop den ujævne rytme, som filmen lever af: hverdagslig og poetisk på én gang.

Komplet rolleoversigt

Bag om produktionen: instruktør, selskaber og nøglefakta

Erik Clausen står ikke blot foran kameraet som den hårdtarbejdende smed Viggo - han har også selv iscenesat fortællingen fra instruktørstolen. I samarbejde med producent Henrik Møller-Sørensen er filmen blevet en blanding af Clausen-humor og hverdagsdrama, som kendetegner mange af hans tidligere projekter. Genrekombinationen komedie/drama er bevidst valgt for at lade de skarpe samfundskommentarer glide ned med et glimt i øjet, og netop den balance har krævet et tæt samarbejde mellem instruktør, producent og de tre erfarne produktionsselskaber bag projektet.

Nordisk Film Denmark leverede den solide distributionsmaskine, ASA Film Production bidrog med erfaringen fra en lang række danske spillefilm, og Cosmo Film tilførte et friskt kreativt blik på både cast og visuel stil. Resultatet er en film, hvor håndværket bag kameraet matcher fortællingen om Viggos håndværk i smedjen - og hvor Clausen som instruktør får fuldt udbytte af et veltrimmet, dansk filmhold.

Temaer og handling i De frigjorte – hvad driver historien?

Filmen åbner i smedeværkstedets dunster af svejserøg og metalgnister, hvor Viggo - spillet af instruktøren selv, Erik Clausen - har haft sin faste plads ved ambolten i et kvart århundrede. Her er han kongen af jern og vid, omgivet af kolleger, som respekterer hans kunnen og tørre bemærkninger. På privatfronten står det imidlertid langt mindre solidt fast: Ægteskabet med Oda (Helle Ryslinge) vakler mellem tavse rutiner, spidse stikpiller og højlydte skænderier om alt fra fiskefoder til familie­stamtræer. Hverdagen glider fremad på det, der ligner skinner - lige indtil hverdagen pludselig hopper af sporet.

Uden at afsløre for meget sætter en række små men afgørende rystelser Viggos selvforståelse under pres: Rationaliseringer truer jobbet, helbredet knager, og fristelser - både arbejdsmæssige og romantiske - siver ind ad sprækkerne. Idéen om at være frigjort viser sig lige så meget at handle om at miste grebet, som om at blive sat fri.

Temaer, der driver fortællingen

• Arbejdsliv og identitet
  Værkstedet er Viggos anden hud; da denne hud begynder at klø, krakelerer hele selvbilledet. Filmen stiller spørgsmålet: Hvem er du, når du ikke længere kan definere dig gennem dit arbejde?
• Parforholdets magtspil
  Viggo og Oda elsker hinanden, men deres kommunikative værktøjskasse rummer mest slaghammeren. Gennem deres konflikter undersøger filmen, hvordan gamle roller - forsørgeren, husholdersken - presses af nye drømme og ultimative sandheder fra ugebladene.
• Humor som ventil
  Clausen lader den skæve timing og de mundtre replikker fungere som lethed i alvoren. Når Viggo fyrer en vittighed af midt i et hospitals­venterum, er det ikke for at bagatellisere diagnosen, men for at overleve den.
• Klassebevidsthed og fællesskab
  Bænkebidderne på værkstedet, værtshuskoret og Oda i den lokale brugs fungerer som et mikrokosmos over dansk arbejderkultur i begyndelsen af 1990’erne, presset mellem globalisering og gamle solidaritetstanker.

Balancen mellem komedie og drama

Netop denne vekslen mellem lune og alvor giver De frigjorte sin særlige stemme: Publikum griner af en smuttur i dyreparken og stilner brat, når samme scene viser sig at rumme ægteskabets nedfald. Resultatet er en fortættet skildring af almindelige mennesker, der både kæmper og kluk­ler sig gennem livet - fuldstændigt i tråd med filmens titel, der ironisk spørger, om man overhovedet kan være frigjort, hvis man ikke først tør se lænkerne i øjnene.