Majforfatningen af 1791 forklaret trin for trin

Forestil dig et kongerige, der på én og samme tid kæmper mod indre kaos og ydre stormagter – og som alligevel vover at skrive Europas første moderne forfatning. Det lyder som plottet til en historisk storsatsning på Netflix, men det er den virkelige fortælling om det polsk-litauiske samvelde og Majforfatningen af 3. maj 1791.

I dette oprørte århundrede, hvor revolutionsidealer spredte sig fra Amerika til Paris, samlede polske reformister sig i Warszawas kongeslot for at redde en skrantende stat fra undergang. Resultatet blev et banebrydende dokument, som skræmte tidens absolutte monarker, inspirerede frihedsbevægelser – og satte kursen for Polens nationale selvforståelse helt frem til i dag.

Men hvordan gik man fra politisk lammelse og liberum veto til en forfatning, der prædikede magtens deling, borgerrettigheder og et arveligt monarki? Hvorfor blev sejren så kortvarig, og hvordan lever Majforfatningens ånd videre i Polens gader, museer og helligdage?

Tag med, når Polen Rejser guider dig trin for trin gennem dramaet: fra reformernes fødsel og de mest nyskabende paragraffer til de blodige feltslag, der fulgte, og de steder, du kan besøge i dag for at mærke historiens vingesus. Klar til at dykke ned? Så lad os begynde rejsen tilbage til 1700-tallets Warszawa – hvor alt stod på spil.

Fra krise til reform: Vejen frem mod Majforfatningen 1791

I slutningen af 1700-tallet stod Det Polsk-Litauiske Samvelde ved en skillevej. En gang Europas største rige, men nu klemt mellem ekspansionslystne stormagter og egne institutionelle svagheder. For at forstå, hvorfor Majforfatningen kunne fødes, må vi se på krisen, der gjorde reformen uundgåelig.

Samveldets indbyggede akilleshæle

Presset udefra kulminerer i første deling (1772)

Rusland, Preussen og Østrig så Samveldets svaghed som et strategisk vakuum. Efter flere års indblanding tog de tre magter I. Deling i 1772, hvor omtrent en tredjedel af territoriet – inklusive rigdomme og 4 millioner indbyggere – blev opslugt.

Chokket var enormt. Pludselig stod det klart, at enten blev staten moderniseret, eller også ville den forsvinde fra landkortet.

Oplysningstidens vindue – Fra idé til handling

1. Intellektuel gødning
   Rousseau, Montesquieu og den amerikanske frihedsbevægelse inspirerede polske tænkere til at drømme om magtens deling, borgerrettigheder og et effektivt bureaukrati.
2. Kong Stanisław August Poniatowskis reformvilje
   Kronet i 1764 – med russisk støtte – men hurtigt overbevist om, at staten måtte moderniseres. Han indførte:
   • Folkeskoler og det første nationale kunstakademi
   • Økonomiske reformer og et statsråd (Rada Nieustająca) som et spirende kabinet
   • Regelmæssige ”frokosttorsdage”, hvor filosoffer og videnskabsfolk diskuterede nye idéer på kongeslottet i Warszawa

   Men uden at afskaffe liberum veto var alle tiltag skrøbelige.

3. Det internationale øjeblik
   I slutningen af 1780’erne var Rusland optaget af tyrkisk krig, Østrig af arvefølgekriser, og Preussen ønskede en polsk bufferstat mod Rusland. Vinduet for selvstændig polsk handling stod kortvarigt på klem.

Fireårsrådet (den store sejm) 1788-1792

I oktober 1788 samledes Sejmen under helt nye spilleregler:

• Den blev erklæret ”konfødereret”, hvilket midlertidigt satte liberum veto ud af kraft.
• Debatterne foregik for åbne døre, fulgt tæt af en sulten offentlighed via aviser og pamfletter.
• Patriotklubben – en tværpolitisk reformalliance af adelige, byborgere og præster – pressede på for dybtgående forandringer.

Fireårsrådets dagsorden blev domineret af tre hovedspor:

1. Militær oprustning – et stående forsvar på 100.000 mand for at afskrække nabointervention.
2. Skattereform – fra kaotiske afgifter til en mere ensartet beskatning af jord og konsumvarer.
3. Konstitutionel overhaling – kulminerende i det, der skulle blive Majforfatningen.

Vejen er banet

Da Sejmen genåbnede i januar 1791, var kompromiserne stort set klar. Oplysningstidens idéer havde vundet fodfæste, kongen stod i spidsen for reformisterne, og storpolitikken gav et sjældent åndehul. Dermed var scenen sat for 3. maj 1791, hvor Samveldet forsøgte at redde sig selv gennem Europas første moderne forfatning.

Trin for trin gennem indholdet: De vigtigste paragraffer og nyskabelser

Majforfatningen består af blot 11 afsnit, men hvert af dem ramte præcist de svagheder, der havde lammet Det Polsk-Litauiske Samvelde i årtier. Nedenfor finder du reformerne sat i logisk rækkefølge – næsten som de blev diskuteret i salen på Kongeslottet i Warszawa den 3. maj 1791.

1. Afskaffelse af liberum veto og konfederationer
   Siden 1650’erne kunne én eneste adelsmand nedlægge veto og opløse hele parlamentets arbejde; samtidig kunne grupper af adelsmænd danne bevæbnede ”konføderationer”. Begge institutioner blev forbudt. Fremover skulle lovgivning vedtages med flertalsafstemning i Sejmen – et afgørende skridt mod effektivt styre.
2. Magtens tredeling
   • Lovgivende: Sejm (tokammersystem med Deputationskammer og Senat) vedtager love og budget.
   • Udførende: Kongen leder det nyoprettede råd Straż Praw (”Lovvogterne”) bestående af fem ministre, der står til ansvar over for Sejmen.
   • Dømmende: Uafhængige domstole med livsvarige dommere; ny højesteret for adelen (Trybunał Koronny) og en separat for Litauen.

   Herved blev oplysningsfilosoffernes ideal om checks and balances for første gang forankret i en europæisk forfatning.

3. Fra valgt til arveligt monarki
   Det kaotiske adelsvalg af konger blev erstattet af arvefølge i huset Wettin (Sachsen). Målet var at give staten kontinuitet og dæmme op for fremmed indblanding ved hvert kongevalg.
4. Styrket borgerstand og byrettigheder
   Forfatningen inkorporerede forordningen ”Frie Stæder” (apr. 1791): Burghere fik jordkøbs- og embedsrettigheder, kunne søge adelstitel og vælge repræsentanter til Sejmen. Byerne fik selvstyre og egen domstol – en revolution i et hidtil adelstyret samfund.
5. Statens beskyttelse af bønderne
   Livegenskabet blev ikke ophævet, men bønderne blev anerkendt som ”statens lige vigtige sønner”. Kongen garanterede kontraktlige aftaler mellem godsejer og bonde – et første skridt mod senere landbrugsreformer.
6. Religion: katolicisme som statsreligion – men med tolerance
   Artiklen fastslog: ”Den romersk-katolske tro er herskende,” men samtidig ”skal alle trosretninger nydes beskyttelse ved love.” Dermed bevarede Polen sin gamle tradition for religionsfrihed og tiltrak fortsat jødiske, protestantiske og ortodokse mindretal.
7. Centralisering, skat og militær
   

   Nyskabelse	Formål
   National skattekasse under minister for kassen	Sikre stabile indtægter og stoppe særskilte adelsafgifter
   Obligatorisk beskatning af adelen	Udvide skattebasen og finansiere reformerne
   Stående hær på 100.000 mand	Forsvare staten mod nabomagterne
   Provinsielle administrativeråd	Erstatte løse landdagen (sejmiki) og styrke central magt

8. Vedtagelsen den 3. maj 1791 – et politisk kup i national interesse
   Reformtilhængerne udnyttede, at mange konservative magnater var fraværende efter påskeferien. Kong Stanisław August, Hugo Kołłątaj og Ignacy Potocki lod udkastet oplæse i Deputationskammeret. Efter 11 timers heftig debat svor 182 af 196 tilstedeværende deputerede troskab til den nye forfatning, mens folkemasserne på Slotstorvet jublede og råbte: ”Vivat król, vivat konstytucja!”

Resultat: Forfatningen blev hyldet i hele Europa som det mest fremsynede statsdokument siden USA’s forfatning, men dens progressive paragraffer fik også naboerne til at ane en stærk polsk tilbagevenden – og dermed begyndte den næste dramatiske akt i Polen-Litauens historie.

Sammenstødet med stormagterne: Targowica, krig og Polens delinger

Efter euforien over 3. maj-forfatningen gik der mindre end et år, før de kræfter, som havde levet højt på det gamle systems privilegier, slog igen – med stormagternes militære støtte i ryggen.

1. Magnaternes modoffensiv: Targowica-konføderationen

• Konservative magnater som Szczęsny Potocki, Seweryn Rzewuski og Ksawery Branicki frygtede tab af politisk kontrol, skattefrihed og private hære.
• I maj 1792 dannede de i den lille russiskkontrollerede by Targowica en konføderation, der i manifestet kaldte 3. maj-forfatningen „et oprør mod friheden”.
• De bad kejserinde Katharina den Store om „beskyttelse af den gamle orden”. Det gav Rusland det påskud, man ventede på.

2. Den polsk-russiske krig 1792

1. Russiske tropper (ca. 100 000 mand) krydsede grænsen i juni. Den polsk-litauiske hær var kun halvt så stor, men bedre motiveret og nyorganiseret af forfatningspartiet.
2. Prins Józef Poniatowski og Tadeusz Kościuszko vandt taktiske sejre ved Zieleńce og Dubienka. Sejrene gav soldaterne Polens første militære orden, Virtuti Militari.
3. Men uden vestlig hjælp og med preussisk forræderi i kulissen blev situationen håbløs. Kong Stanisław August sluttede sig 23. juli til Targowica for at undgå totalt sammenbrud. Krigen var tabt på det politiske niveau.

3. Anden Deling 1793 – forfatningen nulstilles

Rusland og Preussen belønnede sig selv med nye landstykker. En tvangskonvokeret ”stum” Sejm i Grodno ophævede 3. maj-forfatningen og legaliserede Delingen. Samveldet mistede ca. 43 % af sit resterende territorium og over halvdelen af befolkningen.

4. Kościuszko-opstanden 1794

• General Tadeusz Kościuszko udråbte oprøret i Kraków (24. marts) for at genoprette forfatningen og sikre sociale reformer.
• Han mobiliserede både adel, borgere og bønder (berømt blev Bartłomiej „Bartosz” Głowacki og de såkaldte kosynierzy – bondeafdelinger bevæbnet med leer).
• Tidlige sejre ved Racławice og Warszawas forsvar gav håb, men fælles russisk-preussisk offensiv, Kościuszkos tilfangetagelse ved Maciejowice og nederlaget ved Praga knuste modstanden.

5. Tredje Deling 1795 – staten udslettet

Sejrherrerne – Rusland, Preussen og Østrig – fjernede Samveldet fra landkortet. Kongen abdicerede, og Polen-Litauen forsvandt som suveræn stat i 123 år.

Hvorfor kunne folkelig opbakning ikke redde forfatningen?

1. Indre splittelser: Magnaternes privilegier og ”guldfrihed” vejede tungere end fædrelandet for eliten i Targowica.
2. Stormagtspres: Rusland så enhver styrkelse af naboen som en trussel, mens Preussen profiterede territorielt.
3. Manglende allierede: Frankrig var bundet af revolutionære krige, Storbritannien og Østrig fulgte egne interesser.
4. Militær ubalance: Samveldet kunne ikke matche tre koordinerede stormagter uden ekstern støtte.

Trods nederlaget overlevede 3. maj-forfatningen som et symbol på polsk politisk modernitet og selvbestemmelse. Den blev inspiration for senere frihedskampe og er i dag fejret som Polens nationaldag, Święto Konstytucji 3 Maja.

Eftermæle og rejseinspiration: Hvor Majforfatningen lever videre i dag

Majforfatningen af 1791 var den første moderne forfatning i Europa og den næstældste i verden efter USA’s fra 1787. Mens de fleste europæiske stater stadig var absolutistiske eller feudalopdelte, slog den polsk-litauiske stat fast, at suveræniteten ligger hos nationen, og at magten skal deles mellem lovgivende, udøvende og dømmende instanser. Dokumentet blev et pejlemærke for senere konstitutionelle bevægelser i både Frankrig, Spanien og Norge og betragtes i dag som et forløber-skridt på vejen mod et demokratisk Europa.

National identitet og 3. maj som helligdag

For Polen blev forfatningen hurtigt mere end et juridisk dokument – den blev symbolet på uafhængighed, reformvilje og folkeligt samhold. Selv om den kun var gældende i 14 måneder, overlevede mindet igennem delingerne, opstandene og 123 års fravær fra landkortet.

• 3. maj-festen blev første gang markeret i 1792 og genopstod straks efter Polens genrejsning i 1918.
• I kommunisttiden (1945-1989) var dagen officielt nedtonet, men polakkerne mødte talstærkt op til spontane messer og demonstrationer.
• Siden 1990 har 3. maj igen været statslig fridag og én af landets vigtigste patriotiske højtider – ledsaget af militærparader, koncerter og friluftsmesser.

Rejseinspiration: Steder hvor majforfatningen stadig kan opleves

1. Museum of Polish History (midlertidigt i Warszawas citadel, nyt hovedsæde åbner 2025) – interaktive installationer om Majforfatningen og Polens delinger.
2. Pawiak-fængslet & Museum for Uafhængighed – viser hvordan forfatningens idéer holdt modet oppe i senere undertrykkelsesperioder.
3. Pilsudski-museet i Sulejówek – helteportræt af mændene der genoprettede Polen i 1918, med klare referencer til 1791-visionerne.
4. POLIN – Museum for Polske Jøders Historie – temasektion om religiøs tolerance fra 1791-forfatningen.
5. Nationens Arkiv i Kraków – skiftende udstillinger med originale forfatningsdokumenter, segl og tryk.

Uanset om du står på Slotstorvet midt i Warszawas menneskemylder eller på Kościuszko-højen med udsigt til Tatrabjergene, vil du møde sporene af Majforfatningen. Den minder rejsende om, hvor tidligt polakkerne satte frihed og folkevilje på dagsordenen – og hvorfor 3. maj stadig summer af hvide-røde flag, kanonsalutter og ordet “Konstytucja!”.