Tid til Ferie? 6 destinationer i Europa der er et besøg værd
Er det ved at være tid til ferie, men er du ikke helt sikker på, hvor du gerne vil hen? Her er 6 gode bud på destinationer indenfor Europa. Der er alt fra storbyferier til skiferier. Hvis du hellere vil ligge og slikke sol på en strand sydpå, er det i den grad også muligt. Læs med her og få lidt inspiration til din næste ferie. 

Paris

Hvis du gerne vil til en storby, hvor du kan opleve kultur og shoppe lidt, er Paris et fantastisk bud. Det er en kæmpe by, som kan byde på lidt af hvert. 

Hvis du gerne vil opleve noget kulturelt i løbet af din tur til Paris, findes der rigtig mange museer. Tag for eksempel hen til det verdenskendte Louvre, som har nogle af de største kunstværker i verden. Her kan du blandt andet se Leonardo da Vincis Mona Lisa.

Det er nemt at komme rundt i Paris på fods, og der er masser at se, mens du går. Slå for eksempel et smut forbi det famøse Eiffeltårn. Når solen går ned, vil Eiffeltårnet desuden lyse op i 5 minutter hver time indtil, at klokken slår 01. Det er et utroligt smukt syn, som helt klart er værd at blive længe op for at se. 

Paris er dog også på mange måder modens by. Hvis du går op ad Avenue des Champs-Élysées, har du mulighed for at købe et væld af forskellige mærkevarer – men bare rolig, der findes også flere billige butikker, som er værd at tjekke ud.

London

Endnu en fantastisk storby, som er værd at besøge, er London. Den engelske hovedstad er perfekt til en forlænget weekend. Ligesom Paris er det muligt at opleve en masse kulturelt, men det er i den grad også muligt bare at slappe af og nyde noget god mad. 

London er især kendt for Oxford Street, som er en 2 kilometer lang gade, som er fyldt med butikker. Her kan du købe både mærkevarer, samt almindeligt “high street” tøj. 

Hvis du gerne vil opleve en lidt mere alternativ del af London, skal du tage tuben til Camden Town. Her findes Camden Market eksempelvis, og det er virkelig en fed oplevelse. Det er her, at Londons punkere holder til, og mange af butikkerne er derfor meget alternative. Der er god mulighed for at købe ting, som du ellers ikke kan købe andre steder. 

London er desuden fyldt med gode restauranter, barer og klubber. Så hvis du er interesseret i at drikke nogle drinks og måske danse lidt, så er det bestemt ikke en dårlig idé at tage til London. Det er på mange måder den perfekte feriedestination for venner. 

Lanzarote

Er du ikke så meget til storbyer, men vil hellere på strandferie? Så skal du tage til Lanzarote. Det er en af de Kanariske øer, som jo er spanske. 

Her vil du finde de flotteste hvide sandstrande og det klareste blå vand. Der er desuden meget flot natur, så hvis du gerne vil ud på nogle vandreture, er Lanzarote perfekt til dig. 

Øen er en vulkanø, men bare rolig den er ikke farlig. Det betyder bare, at du kan opleve noget helt specielt landskab. 

Lanzarote er ca. 50% større end Bornholm, og der er masser af liv på øen i sommermånederne. Der findes mange restauranter og shopping steder. Der findes selvfølgelig også et godt natteliv, men hvis målet er at feste hele ferien, findes der andre spanske øer, som er bedre at tage til. 

Den smukke ø Lanzarote er perfekt til alle slags ferier. Det kan for eksempel være familieferie eller parferier. Du kan også sagtens tage afsted med din vennegruppe. 

Zakopane i Polen

Er du slet ikke interesseret i sol og varme, så er en skiferie i Polen måske noget for dig i stedet for? 

Zakopane i Polen er et skisted. Faktisk er det Polen største alpine skiområde, så der er altså masser at tage sig til. Zakopane er omgivet af Tatrabjergene, som gør, at der er god mulighed for både alpin ski og langrendsski. 

Selvom Zakopane er mindre end mange andre europæiske skisteder, er der stadig meget at tage sig til. Der er både shopping muligheder og restauranter. Der findes selvfølgelig også flere diskoteker til for eksempel afterski. 

Mange mennesker vælger at tage på skiferie i Østrig eller Italien, og det er faktisk synd. Polen har nemlig rigtig meget at byde på. Kulturen er fed, og det er desuden rigtig billigt at stå på ski i Polen sammenlignet med mange andre lande. 

Hvis du har været i Zakopane og godt kunne lide det, er det faktisk en rigtig god idé at tage tilbage om sommeren. Her er Zakopane nemlig en idyllisk lille by, som er perfekt til dem, som gerne vil opleve Polen og polsk kultur. 

Grækenland

Hvis du gerne vil oplevet lækre strande, god mad og billige drinks, så skal du tage til Grækenland. 

Grækenland består af over 2000 øer. Det er dog kun 78 af dem, som har over 100 beboere. Det betyder, at du kan vælge imellem rigtig mange forskellige destinationer indenfor Grækenland. Hver ø har noget specielt at byde på, og du kan sagtens besøge mere end en ø – måske ø-hopning er noget for dig?

Alle øerne er kendetegnet af vulkansk aktivitet. Det gør dem ikke farlige, men det betyder, at naturen er helt speciel. Den græske ø Santorini er for eksempel en vulkanø. Her er mange af strandene faktisk sorte. Det er fordi, at sandet er lavet af vulkansk sten. 

På langt de fleste af de græske øer, vil det være muligt at få et indblik i den græske mytologi. Man siger for eksempel, Knossos på Kreta er Kong Minos palads. Kong Minos skulle efter sigende være Zeus og Europas søn. 

Det er en god idé at researche de forskellige græske øer først. Rhodos er for eksempel kendt for dens gode natteliv, mens Santorini på mange måder er en romantisk destination. 

Budapest

Hvis du gerne vil opleve en Europæisk hovedstad, men ikke har lyst til at bruge lige så mange penge som i for eksempel London eller Paris, kan du i stedet tage til Budapest. Flyene dertil er billige, og det er bestemt også muligt at finde god samt billig overnatning. Desuden er maden og drinksene utrolig billige. 

Budapest består af både Buda og Pest, som ligger på hver sin side af Donau floden. Der er rigtig mange ting at opleve i begge bydele. Hvis du gerne vil forkæle dig selv lidt, kan du for eksempel tage i de termiske bade. Det er en virkelig lækker oplevelse. 

Når du er i Budapest, gælder det desuden om at udnytte de billige priser på både drinks og mad. Mange, som vælger Budapest som feriedestination, vælger at tage derhen for at feste. Leder du derfor efter en god feriedestination til en familieferie, kan det derfor godt være, at Budapest ikke er det bedste valg.