Drømmer du om at starte en rejseblog? Hvis du lever det fede rejseliv, så er det oplagt at dokumentere dine eventyr på en rejseblog. Mange lever rent faktisk af at blogge, mens de rejser rundt, men det kræver både hårdt arbejde og dedikation at få en succesfuld rejseblog.
Hvis du starter helt fra scratch, så lad os hjælpe dig godt i gang!
I denne artikel giver vi dig 10 gode råd til, hvordan du kommer igang med den fedeste rejseblog.
1. Find din niche
Desværre er du langt fra den første, som har fået den gode ide at lave en rejseblog. Det kræver ikke mere end en Googlesøgning, så vil du kunne finde millioner af rejserelaterede blogs. Det kan virke helt overskueligt at skulle konkurrere med så mange forskellige blogs, som alle sammen handler om det samme.
Derfor skal du finde din helt egen niche!
Hvad kan du skrive om, som gør din blog anderledes? Hvordan kan du skille dig ud fra mængden? Prøv at lav et twist på din blog, som gør netop dit indhold interessant for dine læsere.
2. Find dit domæne
Hvor skal din blog udgives? Der findes masser af gratis domæner som for eksempel Bloggersdelight, hvor du snildt kan opsætte en blog på få minutter uden at betale en krone. På Bloggersdelight er der en masse gratis temaer, som du kan kopiere ind på din blog og fylde ud med tekst og billeder - nemmere bliver det ikke!
Hvis du derimod gerne vil gå den mere professionelle vej og måske designe dit helt eget tema, så skal du eventuelt betale lidt for det. Der er mange muligheder at vælge imellem, så husk at sondere terrænet, før du beslutter dig!
3. Begynd at designe
Har du nogensinde prøvet at klikke ind på en hjemmeside, som var så dårligt designet, at du helt gav op med at prøve at finde rundt? Sådan skal din blog ikke ende med at se ud.
En succesfuld blog skal have et godt design.
Når det kommer til at designe så siger man gerne "less is more". Selvom du gerne vil plastre alle dine fedeste rejsebilleder på forsiden, så hold dig til et mere minimalistisk og ryddeligt design. Jo mere overskuelig din side er, desto mere brugervenlig er den også.
4. Hav masser af content I bagagen
Hvis du skal starte en succesfuld rejseblog, så skal du også have rigeligt at poste. Det nytter ikke noget, at du deler et par billeder fra din sommerferie på Gran Canaria i 2016 og så kalde det en dag.
Du skal have masser af friskt og spændende content, som du kan fylde din blog ud med. Det kan være billeder, videoer, rejsedagbøger, eller hvad end du gerne vil dele fra dit rejseliv.
5. Spred dig ud over platforme
Når du har fået din hjemmeside op at køre, designet et fedt layout og delt noget spændende content, så er det på tide at trække folk til. Du skal ikke regne med, at bare fordi din blog eksisterer på nettet, så finder folk den automatisk, når de søger på "rejseblogs". Husk at du er en lille fisk i et kæmpe hav, og derfor skal du arbejde hårdt på at skabe opmærksomhed omkring dig selv.
Det kan du for eksempel gøre ved, at sprede dig ud over flere platforme. Skab opmærksomhed omkring din blog på Instagram, Meta, TikTok eller Twitter. Husk at dele links, så folk nemt kan komme fra den ene platform hen til din rejseblog.
6. Bliv en haj til marketing
Marketing er essensen af en succesfuld blog. Hvis ikke du ved, hvordan du markedsfører dig selv, så kan du tage et seo-kursus, som kan gøre dig klogere på nogle af de mest basale værktøjer.
SEO handler om at søgemaskineoptimere din hjemmeside. Når du søgemaskineoptimerer, så gør du din blog mere synlig på store søgemaskiner som Google og Bing. Jo mere synlig du er på søgemaskinerne, desto større chance er der for, at folk kan finde din hjemmeside.
7. Hold bloggen i gang
Du kan ikke nøjes med at lave en blog, for så at lade den stå uberørt i flere uger. Hvis du skal have succes med din blog, så skal du være konsekvent med at poste så ofte som du kan.
Forestil dig at du har fået lokket nogle besøgende til din hjemmeside, som er interesseret i dit indhold. Hvis de ikke de ser nye opslag på din hjemmeside, så mister de hurtigt interessen.
Det kan selvfølgelig være svært at få uploadet til bloggen hver eneste dag, hvis du er på farten. Dog anbefaler vi at du prioritere at arbejde på bloggen, når du kan, hvis du gerne vil have succes med den.
8. Upload kvalitet
Selvom du skal være konsekvent og uploade, så ofte som du kan, så skal du også sørge for, at det du uploader har en vis kvalitet.
Kort sagt er det kvalitet over kvantitet!
Pas på med at uploade random ufokuserede billeder, usammenhængende tekster eller ligegyldige videoer.
Tag dig tid til at redigere videoer og billeder, skriv indholdsrige oplæg og brug lidt ekstra tid på at finpudse detaljerne. Så skal din blog nok blive interessant for besøgende.
9. Kend din målgruppe
Hvem laver du din rejseblog for? At kende sin målgruppe er utrolig vigtig, så man kan gøre indholdet interessant for netop dem, som besøger rejsebloggen.
Er bloggen for unge eller ældre? Er det for andre rejsende, som mangler inspiration? Eller er bloggen bare for venner og familie, som gerne vil følge med i dit rejseliv? Find ud af hvem, som klikker ind på din blog, og forsøg at målrette dit indhold til den specifikke målgruppe.
10. Hav det sjovt!
Sidst men ikke mindst, så skal det være sjovt for dig at have en rejseblog! Hvis det kommer til at synes som et tungt stykke arbejde, så går du hurtigt død i det.
Det skal være sjovt at rejse, og det skal være sjovt at blogge. Find en niche som du synes er sjov at arbejde med og find glæde i at nusse om din blog, mens du er ude og rejse.
De bedste rejseblogge der findes derude styres af mennesker, som elsker det de laver!
Uanset om du får stor succes med din blog eller ej, så er det vigtigste, at du har en god oplevelse med det!