Kasjubiske broderier kendes især på stiliserede blomster, blade og dekorative planteformer. Mange af de populære broderier bruger tre blå nuancer sammen med grøn, gul, rød og sort på lyst lærred. Men kasjubisk broderi rummer flere skoler og en længere udvikling end én fælles farveopskrift antyder.
Fra klostertekstiler til en levende håndværkstradition
Norbertinernonnerne i Żukowo broderede blandt andet kirkelige tekstiler og kostbare hovedbeklædninger. Her kunne man bruge guld- og sølvtråd. Denne ældre tradition er en væsentlig del af baggrunden for de senere kasjubiske mønstre, men den er ikke identisk med nutidens farvede broderi på en dug eller bluse.
Et vigtigt nyt kapitel begyndte omkring 1906 ved Wdzydze. Teodora Gulgowska udviklede broderi som lokalt håndværk og indtægtskilde. Hun hentede inspiration fra ældre tekstiler, bemalede møbler og andre dekorative udtryk i regionen. Bomuldstråd på gråt eller bleget lærred gav håndværket et andet udtryk end de kostbare kirkelige arbejder.
I Żukowo blev søstrene Zofia og Jadwiga Ptach centrale for videreførelsen af den lokale skole. Traditionen er siden blevet båret videre af brodøser, undervisning og lokale miljøer. Den har både historiske rødder og plads til personlige variationer.
De syv farver
I den velkendte syvfarvede palet indgår lys, mellemblå og mørk blå, grøn, gul, rød og sort. Denne palet fik en fremtrædende rolle i mellemkrigstiden. Fordelingen af farver og vægtningen af motiver varierer mellem skolerne og mellem de enkelte udøvere.
Farverne får ofte symbolske forklaringer: De blå forbindes med himmel, søer og hav, grøn med skovene og gul med sol eller korn. Rød og sort kan knyttes til henholdsvis blod og jord. Det er en udbredt måde at formidle traditionen på; farverne fungerer ikke som en ordbog, hvor hvert historisk sting nødvendigvis har én bestemt betydning.
Motiverne: blomster og ordnede kompositioner
Tulipaner, roser, forglemmigej, blade og palmetter er blandt de motiver, man møder. Også granatæbleformer indgår i mønsterarven. De er stiliserede: Broderiet skal ikke ligne en botanisk illustration, og nogle former har vandret gennem mange typer europæisk ornamentik.
Se på, hvordan motiverne forbindes. En bort kan gentage små blomster, mens et større felt kan samle dem omkring en stilk eller en symmetrisk midterakse. Mellemrummene og de slyngede linjer er lige så vigtige for helhedsindtrykket som den enkelte blomst.
Skolerne har forskellige udtryk
Wdzydze, Żukowo og andre lokale miljøer har udviklet forskellige farvevalg og kompositioner. Derfor er det misvisende at afgøre et arbejdes oprindelse alene ved at tælle farverne eller finde et bestemt blomstermotiv. Det kræver kendskab til mønstret, udførelsen og den, der har lavet det.
Żukowo-skolens håndværk blev optaget på Polens nationale liste over immateriel kulturarv i 2015. Anerkendelsen handler også om viden, færdigheder og videregivelse. Et trykt souvenirprodukt med blomster er ikke i sig selv et eksempel på håndbroderiet som praksis.
Hvor kan man lære mere?
Museet i Wdzydze er et oplagt udgangspunkt for at undersøge forbindelsen mellem Teodora Gulgowskas arbejde og den lokale håndværkstradition. Museet ved det tidligere norbertinerkloster i Żukowo formidler den kirkelige tekstilhistorie. Undersøg det konkrete udstillings- og arrangementsprogram, hvis du ønsker at se bestemte genstande eller deltage i et værksted.
Vil du købe et broderi, så spørg, hvem der har udført det, om det er syet i hånden, og hvilken lokal skole eller mønstertradition det bygger på. Få også råd om vask og opbevaring fra sælgeren. Pris, et produktmærke eller små uregelmæssigheder er ikke alene sikker dokumentation for oprindelse og fremstillingsmåde.
